Bliv operatør i vores produktion

Jernsmelteri

Medarbejdere til jernsmelteri

Er du udstyret med en vis portion gåpåmod og fysisk robusthed og har du viljen til at lære, er du et skridt nærmere et job i jernstøberiet Mat Dania

Vores ovnområde, hvor vi smelter de forskellige jerntyper til vores støbegods er et centralt omdrejningspunkt for vores produktion. Vi søger lige nu flere dygtige medarbejdere til fortsat at sikre en stabil levering af smeltejern til vores støbelinjer.

At blive en del af holdet forudsætter, at du er mødestabil, tager ansvar for dine opgaver og er samarbejdsvillig, så du bidrager til at indfri fabrikkens samlede leverings- og kvalitetsmål.

Din erhvervsmæssige baggrund er ikke væsentlig, men truckcertifikat og meget gerne krancertifikat er afgørende for at kunne bestride jobbet. Jobbet indebærer opgaver, som kræver fysisk robusthed, så er du vant til at være fysisk aktiv og ved, hvad det vil sige at bruge bevægeapparatet meget i løbet af en arbejdsdag, er det et ekstra plus.

Vi giver dig naturligvis en grundig oplæring, så vigtigst er, at du har viljen til at lære og kan begå dig på en arbejdsplads med uundgåelig støj og støv. Det er afgørende, at du taler og læser dansk, alternativt engelsk, så vi undgår misforståelser i dialogen og instruktionerne.

Lyder ovenstående som noget for dig, så søg stillingen her: Søg stillingen

Retur til Job/Karriere (DK)

CONTACT US TODAY +45 98 62 19 11

Copyright 2017 © Dania ApS Sitemap Web: Shark & Co.